Nu kommer det til at lyde helt seriøst med den overskrift, og det var egentlig ikke meningen. Ikke desto mindre så snakkede jeg på et tidspunkt her på bloggen, om at fortælle lidt om mine fremtidsplaner i forhold til uddannelse. Som nogle af jer måske ved så læser jeg til designteknolog med speciale i Branding & Marketing Management på VIA Design (Teko) i Herning. Det er en 2-årig akademi uddannelse, som jeg afslutter til sommer, og jeg har derfor skulle tage stilling til hvad jeg vil efterfølgende. Allerhelst vil jeg gerne tilbage til Sjælland, hvor min familie og bedste veninder er, men når det er sagt, så er det ikke det der skal være afgørende for hvor jeg vælger at læse. Dog har KEA været min førsteprioritet, da de har den linje jeg godt kunne tænke mig at vinkle min uddannelse mod. Jeg har for få dage siden afleveret min besvarelse på optagesesprøven, og selv om jeg synes den var virkelig spændende, så var den også svær.

Lige nu har jeg det sådan at jeg ikke regner med at komme ind, og går derfor og overvejer hvad jeg så skal. En af de ting jeg overvejer ret kraftigt er at tage den pædagog uddannelse færdig, som jeg startede på i 2011, og som jeg nu mangler halvandet år af. Det er jo to vidt forskellige brancher, og jeg er helt sikker på hvad det er jeg helst vil, men på den anden side, så udelukker det ene heller ikke det andet. Jeg glæder mig til senere på året at få lidt mere afklaring, for puha der er meget at tage stilling til.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...