Her er en nem opskrift på lækre cookies. Perfekte at bage og ikke mindst spise på de kolde eftermiddage.

Du skal bruge:
175 g. hvedemel
½ tsk. bagepulver
1 knsp. salt
100 g. smør
100 g. farin
50 g. sukker
1 tsk. vanillesukker
1 æg
ca. 200 g. chokolade.

Sigt de tørre ingredienser sammen. Rør smør godt sammen med farin, sukker og vanille og rør ægget i. Tilsæt melblandingen og chokolade, og form dejen til to tykke pølser (ca. 3 cm. tykke). Læg den i køleskabet mindst en time. Varm ovnen op til 180 grader. Skær dejen i 1½-2 cm. tykke skiver og sæt dem med god plads på bagepapir på en bageplade. Bag kagerne i ca. 10 minutter. Lad dem stå på pladerne et par minutter inden de flyttes over på en rist til afkøling.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...