Fyldt aubergine
Du skal bruge:
1 stor aubergine skåret i 8 tynde skiver på langs
2 spsk olivenolie
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, knust og hakket
2 tomater, skåret i tern
1 spsk frisk basilikum, hakket
150 g frisk mozarella
Sådan gør du:
Sæt ovnen på 180 grader. Skær begge ender af auberginen, og gem dem. Læg de tynde skiver aubergine, børstet med lidt olie, på bagepapir på en bageplade, og bag dem i ovnen i 15 minutter. Varm lidt olie i en gryde, og tilsæt løg, hakket aubergine (af de gemte ender) og hvidløg, og steg det i 5 minutter. Tilsæt tomattern og basilikum, og steg videre i 5 minutter. Tag aubergineskiverne ud af ovnen, læg mozarella midt på skiverne med lidt grøntsagsblanding over. Rul forsigtigt aubergineskiverne til små ruller, børst lidt olie over og drys med revet mozarella. Bag dem i ovnen i 20 minutter.