snack time
En snack som indeholder en masse vand – det er hvad jeg har brug for når det er varmt udenfor. Og så selvfølgelig min uundværlige flaske iskolde vand. Den har jeg med mig overalt uanset vejret. Jeg kan ikke undvære min flaske vand, det er så dejligt forfriskende og så passer det bare til alt hvad man spiser, i og med det ikke som sådan har nogen smag.
Vejret startede egentlig også ud meget godt i dag synes jeg. Sad ude i haven og spiste morgenmad, men jeg synes det svinger lidt. Så går solen væk og så kommer den frem igen, og så er det koldt og så er det dejlig varmt, og ja det skifter bare hele tiden. Jeg er så glad i dag, for i dag er dagen hvor min søster kommer hjem fra højskolen. Det bliver dejligt at have hende hjemme hele sommerferien, selvom hun nok får travlt med at arbejde – der skal jo tjenes ind til Miami turen 😉 Jeg glæder mig så meget på hendes vegne og til at få updates fra hendes tur. Men der er jo længe endnu, det er først til oktober. Hvad skal I egentlig efter sommerferien? Jeg må indrømme at jeg er i tvivl om hvad jeg vil. Står I også i sådan en situation hvor I skal til at tage større valg i livet? Det er lidt skræmmende ikke 🙂